26.10.12

Sprøde, små hindbærtærter



Søde, sprøde hindbærtærter. Perfekt, cremet chokoladeis, med små stykker af chokolade og strejf saltkaramel. Dét er en perfekt fredag for mig. Med gode grin, dej på hænderne(og i munden) og med søde, skønne Lulu ved min side. Jeg elsker, når man bare springer ud i tingene. Du ved, på den der, 1-2-3, vi griber en skål og en dejskraber og fræser derudad -måde.
Det gjorde vi idag, og se hvad der kom ud af det. Den der følelse, når du tager en perfekt kage ud af ovnen, og bare ved at den knaser og er saftig når du sætter tænderne i det. Den kan bare ikke beskrives, ikke sådan rigtigt i hvert fald, med ord. Derfor er kage den beste kur på dårlige dage. Færdig, basta.
Jeg giver dig hermed lov til at bage løs, god weeeeekend!



De fine tærter her, blev som sagt serveret med en skøn chokoladeis. Den opskrift får i en anden god gang, nok i løbet af næste uge !

Sprøde hindbærtærter
5 stk. + restdej f.eks. til småkager!

225 g mel (føl dig frem til dejen har den helt rigtige konsistens)
200 g smør
1  øko/frilands-æg
75 g flormelis
50 g sukker
1 vaniljestang
1 håndfuld mandler, finthakkede

1 pose frosne bær efter eget valg (her brugte vi jo så hindbær, men brombær og blåbær er også godt!)
evt. honning og demarasukker til drys.
1 sammenpisket æg til pensling

Bland alle de tørre ingredienser sammen med smørret  i en skål. Ælt dejen godt, brug kræfter, og ælt så ægget med. Det er vigtigt at dejen bliver smidig, og dejen skal være homogen!
Sæt tærtedejen på køl i en halv time, så den rigtig sætter sig.

Når tærtedejen har hvilet, ruller du den ud på bordet med lidt mel under.
Lav en cirkel af dej(vigtigt, gem noget af dejen til senere) på størrelse med din tærteforme(eller bare tærteform, du kan sagtens lave én stor) og læg den over en på din smurte form.

Fyld hver tærte med en håndfuld frosne hindbær og hæld evt. en smule honning udover.
Læg små strimler af dej over tærten(se billede), som et slags låg med luft.

Pensl med sammenpisket æg, drys med demarasukker og sæt dine fine, små tærter i en forvarmet ovn v 170 grader i ca. 30 min., det kommer lidt an på hvor effektiv din ovn er!

Derudover, skal kagerne passe, plejes, og synges til, både før, efter og mens de er i ovnen!
Madkærlighed er sååå vigtig :-)

Fredagsknus fra isssskolde vesterbro, bon appetit!

Ps: Har du også dej tilbage? Vi brugte dejen til at lave lækre mini hindbærsnitter. Fremgangen er nem: Du ruller dejen ud, stikker små kager ud med udstiksforme, smører lidt hindbærsyltetøj på en bund, og lægger den sammen med en anden. Du kan pensle med lidt sammenpisket æg og drysse med lidt demerasukker, før du sætter dem i ovnen i 5-10 min, v 175 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar