29.1.13

The chase of the golden cookie | CHOCOLATE CHIP


"Hvad skal jeg gøre for at få én til?"
"Livaaaaa, kom nu, bare lige smage"
Og så et: "Jeg kan ikke vente med at bage flere, hurtigt, opskriften!"

Hvad kan jeg sige? -De her cookies er tæt på at være vindere af vores test!
Sådan lyder det i hvert fald i min klasse. Der gik ikke lang tid fra jeg diskede posen med chocolate chip cookies på fra tasken, til de var ude af min hånd igen. Kun få krummer sad tilbage rundt om mine cookie-cravende kammeraters munde...




Nu hvor jeg tænker over det, tror jeg at jeg har en enkelt cookie tilbage i cookie-krukken... mums!
-Hvis jeg var dig, ville jeg bage mindst dobbel portion ;-)

CHOCOLATE CHIP COOKIES
20-30 cookies afhængig af størrelse
250 g brun farin
2 tsk vaniljesukker
2 æg
250 mel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1 tsk salt (flager)
1 dl smeltet smør
100 g mørk chokolade
ca. 5-7 oreos eller ca. 75 g mælkechokolade (her er Valrhonas Caramélia brugt)

Pisk æg, brun farin og vaniljesukker luftigt, til en æggesnaps. Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen, og sigt det i æggesnapsen. Rør det sammen. Hak chokoladen groft (og skær evt. oreos i kvarte). Vend chokoladen og det smeltede smør i dejen.

Forvarm ovnen på 175 grader. Form dejen til kulger, læg dem på en bageplade og tryk dem let flade. Bag dem i ovnen i ca. 8-10 minutter og lad dem køle af på pladen i 3-4 minutter, og flyt dem der efter over på en rist.
Voilá

Vurdering:
Vi bagte cookies'ne i omkring 8 minutter, så de blev lækre og bløde indeni, men stadig sprøde udenpå.
Husk når du bager dem, at de bliver hårdere i løbet af natten, hvis du altså skal gemme dem, så det er en fordel af bage dem svagt ligesom os.

Blandingen af mælkechokolade og mørk chokolade, gjorde disse cookies helt fantastiske.
Jeg vil næsten påstå, at de er de bedste jeg har smagt, men så ville cookie-løbet jo være kørt... jeg vil nøjedes med en opfording til at prøve disse chewy cookies, ligeså snart du har tid! :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar