7.4.13

Caramel drizzled and über chocolate-frosted cupcakes


Den uundgåelige reaktion på dette blogpost:
Step 1:
"Åh gud... har dessertpigerne nu lavet cupcakes? Altså, jeg mener c u p c a k e s! Hvor kliche-agtigt kan det blive?"
Step 2: "Karamel cupcakes?! Altså du mener muffins? sådan nogle tørre, klamme nogle fra netto? Nej tak.
Step 3: "Nå, så de er frostede med chokolade creme, siger du... og så er der masser af karamelsovs ovenpå? Måske tager jeg én så... men også bare lige for at smage..."

Step 4: "....*smask, smask*........... må man godt få to?"


Cupcakes
3 æg
50g sukker
Lidt vaniljepulver
200g brun farin
75g smør
75g mel
1 tsk bagepulver
1 nip salt

Chokoladeganache-frosting
75g mørk chokolade
1 dl piskefløde
1 spsk sukker
1 spsk sirup
1 spsk blødt smør

Karamelsovs (lille portion)
50 g sukker
2 tsk smør
1/2 – 3/4 dl fløde
1 nip salt

Cupcakes
Forvarm ovnen til 160 grader. Pisk æg, sukker og vanilje til en tyk æggesnaps. Smelt brun farin i en gryde over middelvarme (rør konstant – de er ikke nødvendigt at det smelter fuldstændig). Tag gryden af varmen og kom smørret i, så det smelter. Vend det i æggesnapsen. Bland mel, bagepulver og salt sammen, og vend det i æggesmørblandingen. Kom dejen i papirklædte muffinsforme og bag dem i omrking 10-12 minutter. Lad kagerne køle helt af på en rist.

Chokoladeganache-frosting
Hak chokoladen fint. Bring fløden i kog med sukker, sirup og smør. Når fløden er godt varm, hældes den over chokoladen. Rør hurtigt rundt med en dejskraber, til ganachen er homogen. Lad den sætte sig, ved stuetemperatur.

Karamelsovs
Smelt sukkeret over svag varme. Kom smørret i og rør godt rundt. Tilsæt derefter fløde og smør, og rør godt. Lad ikke karamellen koge yderligere. Kom den i en skål og lad den køle af.

Pisk den afkølede ganache så det bliver luftig. *Hold godt øje, ganachen kan nemt skille ved overpiskning. Kom den i en sprøjtepose med en ønsket tyl. Smør et tyndt lag karamelsovs på muffinen, sprøjt ganache på og kom mere karamelsovs ovenpå. Gentag med resten.

Vi har også valgt at drysse vores med finthakkede valnødder, men det kan udelades eller erstattes med noget andet.

Voilá!

4 kommentarer:

  1. Min eneste reaktion er nu: O.M.G. Give me some now!
    - Frida, http://www.bakedbyblondie.bloggersdelight.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Og du ville bestemt få sendt en (digital) cupcake, hvis det ikke var fordi jeg nuppede den sidste igår, søde Frida ;)

      Slet
  2. Haha, elsker de fire steps!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Hannah, haha :-)

      Slet