26.5.13

Gæst | Elifs vaniljeis (uden ismaskine)

Idag har vi besøg af teenbloggeren Elif Nida på bloggen.
Elif er 14 år, blogger om livet som teenager i København, laver fine guides til kreative ting og ind i mellem, sniger der sig også en lille dessert forbi :-)
Og når det endelig sker, at Elif altså blogger om dessert, er det farverige macarons og andre skønne sager i gennemført stil, og derfor har vi inviteret Elif til at gæsteblogge på denne regnfyldte søndag ;)

 

Tekst & fotos af Elif Nida

Da Liva og Lulu spurgte, om jeg ville gæsteblogge på min yndlingsdessertblog; lemonshesaid, blev jeg rigtig glad, og sagde straks ja!

Mad er nemlig noget vi går rigtig meget op i hjemme hos mig, og jeg har altid elsket at være i et køkken! Det bærer min blog også præg af...
Min mormor, som er fra Tyrkiet, har lært mig det meste, når det kommer til at lave mad og jeg har meget stor respekt for hende.

Selvom hun er næsten 70 år gammel, dyrker hun stadig sine egne grøntsager og frugter i sin have, og hver uge sælger hun dem på et kæmpe tyrkisk marked.
Hun har lært mig at bage skønne brød og lækker mad til hele familien, og jeg er aldrig sulten i hendes selskab! 

Derfor har jeg valgt at dele min favorit-opskrift fra min mormors køkken med Jer: Nemlig en skøn vaniljeis, helt klassisk og simpel, men elsket af alle!


Elifs vaniljeis
Portion: ca. 1 liter
Tid: 10 min. forberedelse + 8 timers frysetid

8 æggeblommer (pasteuriserede)
250 g sukker
Kornene fra 2 vaniljestænger (eller 4 tsk vaniljesukker)
1 liter fløde

Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps. Tilsæt vaniljen. Pisk fløden til flødeskum, og bland den forsigtigt i æggesnapsen. Hæld blandingen i en form, og stil den i fryseren i ca. 8 timer inden servering.

Min mormor pynter altid isen med blomster fra haven, chokolade og nødder om sommeren. Det er så fint, og jeg holder stadig traditionen tro!


Tak til Elif Nida for at gæsteblogge, du kan tjekke hendes blog, hvis du har lyst, her :)


8 kommentarer:

  1. Tak fordi jeg måtte gæsteblogge - det var en fornøjelse og en ære! Tusind tak!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak søde Elif, det var hyggeligt at have dig på besøg <3

      Slet
  2. Svar
    1. Thanks a lot ;)

      Hugs,

      Liva x Lulu

      Slet
  3. Det lyder så lækkert!

    SvarSlet
    Svar
    1. Intet bedre end is på en sommerdag ;)

      Slet
  4. Sød blog, og ser rigtig lækkert ud!
    Tænkte på om i evt. har lyst til at følges?

    Knus Malene ♥
    justadelprado.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)

      Vi tjekker den lige ud... :)

      Slet