1.8.13

Sommertærter med hindbær




Disse tærter er nok de mest sommerlige kager, jeg kunne forestille mig at spise. De er søde, smagfulde og en anelse syrlige fra hindbærrene. Det er helt perfekt!

Forleden havde min farmor fødselsdag, og som en lille overraskelse, tog jeg disse små, fine tærter med til hende. De blev nydt på altanen i aftenvarmen. Sol var der ikke meget af, men tærterne udgjorde fint, sommerstemningen i stedet.



Sommertærter med hindbær
Portion: 6 små tærter eller én stor
Tid:

Tærtedej
Brug tærtedejen fra denne opskrift

Vaniljecreme 
1,5 dl mælk (let- eller sødmælk)
1 æggeblomme
15 g sukker
1/2 vanijlestang + lidt sukker
1 lille spsk maizena

Mandelmasse 
3-4 gode håndfulde mandler
75 g sukker
1,5 dl vand

Udover
2 – 2,5 dl piskefløde
50 g chokolade
Friske hindbær


Lav tærtedejen og stil den på køl.

Lav derimens vaniljecremen. Skrab kornene ud af vaniljestangen og mas dem sammen med lidt sukker. Kom "vaniljesukkeret" i en lille skål, med æggeblomme, sukker, maizena og 1/2 dl mælk og pisk det hurtigt sammen.
Varm resten (1 dl) af mælken op sammen med den tomme vaniljestang, til lige inden kogepunket. Kom ægge-mælkeblandingen i og rør konstant indtil cremen tykner (den må gerne lige slå bobler). Fisk vaniljestængerne op, og stil cremen på køl.

Rul tærtedejen ud, kom den i smurte tærteforme og prik let i dejen med en gaffel. Klip stykker af sølvpapir til hver tærte, dæk dem med sølvpapiret og kom ris, kikærter eller lign. i. Det er en blindbagning. Blindbag dine tærter i 15 minutter ved 200 grader. *Blindbagning forhindre tærterne i, at puffe op, så de holder formen. 

Smut mandlerne til mandelmassen, og tør dem med et rent viskestykke. Kog vand og sukker til en let-tyk sukkerlage. Blend mandlerne med sukkerlagen, til en slags grov marcipan. Kom mandelmassen i de halvfærdige tærter og bag dem på 180 grader i ca. 10 minutter (uden sølvpapir). Lad tærterne køle af.

Rør den afkølede vaniljecreme glat med et piskeris. Pisk fløden til skum og vend vaniljecremen forsigtigt i. Fjern tærtebundene fra formene og kom cremen på. Skyld hindbærrene, dup dem tørre på et viskestykke og put dem på tærterne (kom så mange på som du har lyst til). Smelt chokoladen over vandbad, og kom også det på, som du nu har lyst til. Kagerne kan sagtnes stå i køleskabet til næste dag, tildækket.

*Hindbærrene kan sagtnes udskiftes med andre bær, men jeg ville anbefale at bruge sæsonens bær :)

Hav en fortsat dejlig sommer! 


8 kommentarer:

  1. Uhm, hvor ser de lækre ud - mandelmasse og bær er så yummet! Flødeskum er så ikke lige mig, men med engang creme eller cremefraiche, ville jeg være solgt.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Mmm.. ja, det er en skøn kombination! Den kan vel sagtens laves kun med vaniljecreme, eller måske en blanding med cremefraiche? Det må du prøve af for mig ;-)

      Slet
  2. De ser rigtig lækre ud! Glæder mig forresten til at I også laver kager til mig... Hahah <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Hannah! Hahah, ja – det må vi vel snart <3

      Slet
  3. Det ser utroligt lækkert ud, de skal helt sikkert prøves!
    - Mange tak for tippet piger <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Rikke!
      – Det var så lidt, du må endelig skrive, hvordan de blev og smagte <3

      Slet
  4. Årh hvor ser det bare godt ud!!
    Hvor store er dine tærteforme? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Viola!
      Jeg mener at tærteformene har en diameter på 10-12 cm. :)

      Slet