15.3.14

Hindbær sorbet

Findes der noget bedre end sol, sorbet og søde veninder? Jeg tror det virkelig ikke.

Lulu og jeg har brugt disse solrige dage med nogle af de mennesker, vi elsker allerhøjest: Alina og Stine, de skønneste piger, der elsker is og søde sager lige så højt som os.
Og da de bad om is forleden, gik der heller ikke lang tid, før vi havde tryllet denne sommerlige hindbær sorbet frem!

Vi anbefaler at du laver den hurtigst muligt - om det er til dig selv, din familie eller dine veninder, erstatter den helt sikkert alt det dårlige vinterhumør, og fremkalder måske endda et par sommerminder!


Sorbeten har 5 ingredienser og tager ca 15 min. at fremtrylle, og så skal den bare lige en tur i ismaskinen!


Hindbær sorbet
250 g sukker
250 g vand
300 g optøede frosne hindbær(kan man sige det?)
1/2 vaniljestang
Et skvæt citronsaft eller to

Bring sukker, vand og vanilje(gerne vaniljestangen med) i kog i en lille gryde i ca. 10 min.
Når massen er ensartet og har kogt sammen, tilføjer du hindbærrene og lader det simre i et par minutter.
Fjern vaniljestangen, hvis du har ladet den koge med, og tilsæt citronsaft. Hvis du har en stavblender, kan du lige køre ismassen over, så den bliver homogen, men man kan også sagtens lade den være lidt grov. 
Lad nu isen køre på din ismaskine i ca 20-30 minutter, afhængigt at din ismaskines fryseevne.

Nyd i solen med solbriller og sødt selskab!

Solskinskram
L & L

3 kommentarer:

  1. Åh! Mums! Hvis bare jeg havde en ismaskine og en solstråle, så tror jeg sagtens, jeg kunne erobre verden!

    Jeg kunne virkelig godt have sådan et skud sommer lige her og nu!

    // Nadja
    cinnamonplease.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Det kunne du helt sikkert!

    Ja, nu må den altså godt komme snart, den sommer dér <3

    Knus

    SvarSlet
  3. Kommer altid i sommerstemning hver gang jeg ser det billede!

    SvarSlet