18.10.12

Macarons med hvid chokolade og hindbær


Der er vist ingen tvivl om, at vi her på bloggen elsker macarons. Efterårsferien er en oplagt mulighed for at få bagt en masse, og selvfølgelig skulle der bages macarons. Denne gang med sommerlige tanker bag, i form af en lækker macaron med den lækreste hvid chokolade-ganache med hindbær.


Jeg har endnu ikke fundet ud af de perfekte forhold, i forhold til ingredienser i macarons, men i mandags prøvede jeg mig frem, og det endte godt. Den ene bageplade blev som på billedet, den anden blev hule, sådan som jeg har prøvet før og jeg skyder skylden på min ovn. Men her er opskriften, så kan I jo prøve med denne opskrift, det er ihvertfald det værd.

Macarons
3 æggehvider
70 g mandelmel
200 g flormelis
50 g sukker

Hindbær kompot
125 g frosne hindbær
saft af 1/2 citron
1 vaniljestang + sukker
50 g sukker
Lidt vand og lidt maizena

Ganache
100 g hvid chokolade
1/2 dl fløde
+ kompotten

Start med at lave ganachen. Hak chokoladen helt fint. Varm fløden op (den må ikke koge), og hæld halvdelen over chokoladen. Rør rundt til det næsten er smeltet og hæld derefter resten af fløden over og rør til den er homogen. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, mas dem sammen med lidt sukker. Kog hindbær, sukker, citron, 'vaniljesukkeret' og vaniljestængerne. Rør maizena og vand sammen, og kom 1-2 teskefulde i kompotten og kog det op. Lad kompotten køle af.

Tænd ovnen på 160 grader.
Sigt flormelis og mandelmel ned i en skål. Pisk æggehviderne til de skummer og tilsæt sukkeret. Pisk til æggehviderne er helt stive. Vend flormelis og mandelmelet i. Hæld macarondejen i en sprøjtepose med en glat tylle, eller i en frysepose med et lille hul i og sprøjt dejen ud på en bageplade i små cirkler. Bag macaronsne (hæ) i ca. 12 minutter. Lad dem køle af på en rist.

Bland 1-2 spiskeskefulde af kompotten i den afkølede ganache, og kom det i en sprøjtepose. Sprøjt ganachen ud på en af bundene (du kan også smøre det ud med en kniv) og placer en til makron oven på, tryk dem let sammen og fortsæt til der ikke er flere.

Voilá, lækre macarons!

2 kommentarer:

  1. Hvor mange macarons er der til ift ganache? ��

    SvarSlet
  2. Hej Nikoline,
    Der er ganache nok til hele portionen, og måske endda lidt ekstra – det kommer selvfølgelig an på hvor meget du fylder i dem :)

    SvarSlet