28.12.12

Cookie dough is


Julen er slut, januarudsalget er startet og alle folk haster rundt for at nå de sidste ting inden årets udløb. Hjemme hos mig går det dog i et helt andet tempo, da vi er præget af en stærk cocktail: Rejsefeber og Influenza!
Det betyder at jeg er midlertidig indespærret herhjemme, hvilket fik mig til at kigge mine gamle billeder igennem. Undervejs fandt jeg disse, og blev straks ført tilbage til da Lulu og jeg lavede smovset cookiedough-is i oktober!

Isen smagte rigtig godt og var direkte inspireret af Ben & Jerry's isen af samme navn, dog havde vi problemer med fryseelementet i ismaskinen: Et problem jeg ikke længere behøver at gruble over, da jeg har fået en fantastisk, ny ismaskine i julegave :-)

Cookiedough-is
1 portion af vores is-base(link)
1 portion af vores cookiedej*, eller en anden der falder i din smag

Kør isen i en ismaskine i ca. 15 minutter, indtil den er ved at opnå en lettere cremet konsistens.
Tril cookiedejen til små kugler, men pas på de ikke bliver for store, det kan godt blive vammelt. De kugler der er trillet på billedet over, endte vi faktisk med at skære over 4 gange!
Lad isen køre færdig (som i opskriften på isbasen) og anret den i fine glas efter eget valg, og servér til din familie og venner. Jeg kan garantere, at den vækker smil på deres læber!

*Det er super vigtigt at du bruger pasturiserede æg, da du jo faktisk skal spise dejen rent!

I løbet af ugen vil vi vise vores nytårsdesserter her på bloggen. Hvad er jeres nytårsplaner? Står I for desserten?

Kram

2 kommentarer:

  1. Ej, det er nogle dejlige opskrifter i deler med os, man bliver helt lækkersulten! Bliv endelig ved!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, det er altid dejligt at høre, at der er nogle der læser med! ;)

      Slet