24.1.13

The chase of the golden cookie | PEANUT BUTTER COOKIES


Kender I det, når man laver en cookie, og der så tit er et minus? Sådan har jeg det ofte med cookies.  Enten for bløde, for sprøde, for høje eller ikke seje nok. Derfor har Liva og jeg lavet en ny serie på bloggen, hvor vi vil finde den perfekte cookieopskrift! 



Den første portion cookies i denne serie, er en lækker og sprød peanut butter cookie med store stykker af mørk chokolade! Opskriften her er baseret ud fra opskriften peanutbuttercookies i Kager der Smager. 

10-15 stk.
75 g smør
50 g rørsukker
50 g brun farin
1 æg
70 g peanut butter (her er det lækkert, hvis det er den "crunchy"udgave)
100 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
1 nip salt
Lidt vaniljesukker (hjemmelavet)
75-100 g hakket mørk chokolade

Pisk sukker og smør luftigt. Pisk ægget i, sammen med peanut butter. Bland mel, bagepulver, salt og vaniljesukker sammen og sigt det i. Rør dejen sammen og bland den hakkede chokolade i.

Forvarm ovnen på 190 grader.
Rul kugler af dejen og tryk dem lidt flade, læg dem på en bageplade og bag dem i 5-7 minutter. Lad dem køle af på en rist!

Samlet vurdering:
Denne cookie er sprød udenpå, men mangler desværre en lille smule "chunk" indeni.
Smagen er til gengæld helt perfekt -vi anbefaler at drysse med fx Maldon sea salt lige inden de kommer i ovnen, det spiller rigtig godt til peanut butter'en og den mørke chokolade.
Denne cookieopskrift er god, men vi er ikke helt tilfredse. Vi må lede videre!

Læs med når cookie-jagten fortsætter i løbet af denne uge!


3 kommentarer:

  1. Dem må jeg prøve! Snart!

    SvarSlet
  2. Mangler der ikke en vurdering? Har I allerede fundet de perfekte cookies? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina. Tak fordi du gjorde os opmærksomme på fejlen
      -vurderingen er skrevet ind nu :) God weekend!

      Slet