5.3.13

Cheesecake á la lemonshesaid = syrlig chokolademousse i stedet for ost!

Lørdag d. 23. stod på søde piger, masser af god mad og musik – vi fejrede nemlig Livas fødselsdag. I den anledning skulle der selvfølgelig laves dessert (helst masser af den). Hovedelementet var denne chokolademousse af hvid chokolade og passionsfrugt, på en sprød kiksebund, pyntet med mørk chokolade og lidt pufsukker. 
Pigerne kender os, så de havde set frem til desserten hele ugen. Om de blev skuffede? det tror jeg bestemt ikke... ;)




Kiksebund 
200 g digestivekiks
90 g smeltet smør

Hvid chokolade og passions-mousse

(skal laves dagen før servering)
150 g god hvid chokolade (vi brugte Valrhonas Ivoire)
1 dl past. æggeblomme (2-3 bægre)
100 g sukker
1 1/2 dl past. æggehvide (ca. 3 1/2 bægre)
6-10 passionsfrugter, afhængigt af hvor kraftig smagen skal være
Korn af en vaniljestang

Pynt:

150 g mørk chokolade
Pufsukker
Frysetørret passionfrugtspulver


Tænd ovnen på 170 g. Knus kiksene i en foodprocessor, hvis du ikke har sådan én, kan du komme kiksene i en pose og knus dem med en kagerulle. Kom krummerne i en skål, bland dem med det smeltede smør og kom det i en let smurt springform. Bag bunden i ca. 10 minutter, og lad den køle af i springformen.
Kiksebunden skal blive i springformen, da moussekagen skal støbes i den.



Pisk æg, sukker og vanilje til en tyk æggesnaps, i ca. 2 minutter. Hak den hvide chokolade groft, og smelt den over vandbad.
Vend den smeltede chokolade sammen med æggesnapsen med en dejskraber, til massen er ensartet. Sigt passionsfrugternes kerne væk, så der kun er saften og kødet tilbage.
Man kan sikkert også blende dem, hvis man synes det er for stort besvær at stå og køre 10 frugter igennem en sigte. Vend saften i æggesnapsen.
Pisk i en anden skål æggehviderne stive, og vend dem med stor forsigtighed i æggesnapsen.
Du må endelig ikke vende for mange gange med din dejskraber eller ske -så mister moussen alt luften, og den får problemer med at sætte sig. 

Hæld nu langsomt din tykke mouse ovenpå kiksebunden i springformen, og lad den sætte sig natten over.


Pynt:

Kagen er dejlig nem at pynte, fordi det er så let at stikke fx chokolade ned i moussen.
Vi tempererede mørk chokolade,  smurte det ud på en halv, afklippet frysepose og dryssede med lidt passionsfrugtspulver og pufsukker.
Så lod vi det størkne lidt tid, og da vi senere på dagen var klar til servering, knækkede vi rustikke stykker af den tempererede chokolade, og satte dem som vist på billederne.
Derudover dryssede vi kagen med lidt ekstra pufsukker og passionsfrugts pulver for at give et "final touch"! ;)

Hvordan pynter du dine kager til særlige anledninger? 
Kom endelig med dine ideer og gode forslag!



4 kommentarer:

  1. Hvor lyder det som en lækker kombination, med hvid chokolade og passionsfrugt. Det skal jeg helt sikkert prøve på et tidspunkt.

    Jeg plejer mest at pynte mine kager med små vimpler og flag, men kunne godt bruge nogen ny inspiration også...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altid en god kombi! Hvor lyder det fint, med små vimpler.. :-)

      God weekend!

      Slet
  2. Nøøj piger! Det ser godt nok mundvandsdrivende lækkert ud! Hvor er de flotte blå fade fra? :-)

    God onsdag,
    Chris

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også ret mundvandsdrivende velsmagende... Og slet ikke vammelt som en rigtig cheesecake...Eller, det kommer selvfølgelig an på, hvor mange stykker man fik... ;)

      De fine, blå serveringsfade er vist nok fra Rice. "Girly Hurly", som er en butik på Istedgade, forhandler mange af deres ting! :-)

      Kram

      Slet