15.3.13

The chase of the golden cookie | oatmeal cookies


Nogle gange, men også kun ind imellem, får man nok af cookies.
Ikke permanent, naturligvis, men bare for et stykke tid. Sådan har det været for os, der har bare stået så mange ting på "to bake" -listen, og derfor har 'jagten på den perfekte cookie' hvilet i køkkenskabene.
I går kom cookie-trængen snigende igen.
Listede stille og rolig ind i hjernen, og bankede på idé-centralen. Så er der jo ikke så meget at gøre, er der vel? Når ideerne lige frem banker på døren, må man også byde dem velkomne med åbne arme.... ;)


Disse cookies er med havregryn, og får derfor en chewy konsistens og en nøddeagtig smag. (+ så er de fyldt med chokolade!)

Havregryns cookies med to slags chokolade
ca. 25-20 stk. baseret på opskriften fra "Kager der smager" med få justeringer
150 g blødt smør
4 1/2 dl brun farin
3/4 dl sukker
1 tsk vaniljesukker gerne hjemmelavet
2 æg
6 1/2 dl havregryn
3 dl hvedemel
1/2 tsk salt
1 tsk natron
100 g mørk chokolade
100 g hvid chokolade

Pisk smør, sukker, vanilje og æg sammen. Bland mel, natron, salt og havregryn sammen og rør det i. Hak chokoladen i passende stykker, og kom dem i dejen. Kom cookies'ne på en bageplade (der kan være omkring 9-12 cookies, på en normal bageplade) og bag dem i 8-12 minutter ved 180 grader. Lad dem først køle af på bagepladen i 5 minutter og derefter på en rist.



Vurdering:
Disse cookies smager dejligt af havregryn og har en god chewy konsistens, men efter vores smag er de ikke flydt nok ud, det kunne have været rart med en sprødere skorpe, men samtidig en ligeså chewy midte. Smagen er dog helt i top.
Alt i alt en rigtig god cookie, der er værd at afprøve, specielt til dem, der ikke kan lide deres cookies for søde!

Indtil videre, har vi fundet ud af dette om cookies:
- De smager bedst, når der er brun farin i.
- Hævningen er bedst, når vi har brugt både natron og bagepulver.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar