18.5.13

Sommerlig sorbet med tropiske frugter


Sommer for mig er smagen af søde nyplukkede bær fra min mormors have, den daglige dosis af jordbær sorbet og masser af sol. En hel del af de tidligere sommerminder jeg har, er fra min mormors have. Ny slået græs mellem fødderne, kun 30 meter til stranden og grill-mad på terrassen.

Jeg skal helt sikkert lave denne sorbet til hende, næste gang jeg ser hende, da den på alle måder minder om sommer hos hende.
Sommerlig sorbet
Portion: ca. 500 ml 
Tid: 15 min. forberedelse + 10 min. afkøling + 30 min. frysetid i ismaskine


200g blandet frugt og bær (her er brugt jordbær, mango og ananas)
150g sukker
2 dl vand
1 vaniljestang
– evt. små kræmmerhuse + ca. 50g mørk chokolade

Skrab kornene ud af vaniljestangen, og mas dem sammen med lidt af sukkeret. Kom alle ingredienserne  + de tomme vaniljestænger i en mellemstor gryde. Kog det indtil sukkeret er helt opløst, og frugten er helt blød, blend det til det har en hel fin konsistens og køl det af.
Kør din sorbet på en ismaskine, til du synes at den har den rigtige konsistens.

Spis den eller kom den i en beholder, og så i fryseren.
Temperér chokoladen og dyp de små kræmmerhuse i. Drys evt. med frysetørrede bær eller pufsukker.

Servér små kugler af sorbet i de fine kræmmerhuse,

Nyd de kommende sommerdage!



4 kommentarer:

  1. For fanden - det der er jo det bedste overhovedet nogensinde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød, må da lige lave det til dig en dag!

      Slet
  2. Hvor har I altså bare den fineste blog! Jeg glæder mig til at følge med fremover :)

    // Anne - etnipsalt.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. – og hvor er du bare sød Anne! Det er vi glade for :-)

      Slet