13.6.13

Anmeldelse | Strangas Dessert Boutique


Åboulevard 7 – to stay og to go 

På den ellers halv-kedelige åboulevard ligger der noget så skønt, nemlig Strangas Dessert Boutique, – en lille dessertbutik, drevet af Nikolaos Strangas (tidligere dessert-kok på Era Ora) og hans kone Lotte Strangas.

Så snart du træder ind i butikken, dufter der af vanilje, god kaffe og der er god stemning. Du bliver mødt af store smil, der er altid god betjening og hvis du er heldig, kommer der også et par drillende kommentarer fra Hr. Strangas selv :)

Kald mig bare afhængig, men Liva og jeg kan bare ikke få nok af de f a n t a s t i s k e desserter, Strangas har at byde på!
Sidst jeg var derinde, fik jeg en "White dream" og en "Pure strawberry", som er to delikate kager fyldt med henholdsvis hvidchokolade-/hindbær creme og mørkchokolade-/jordbærganache.
Derudover fik jeg også de mest fantastiske macarons som, ja, man bare skal smage!

Før jul var jeg også en uge i praktik hos dem, og det var rigtig spændende at være med i køkkenet!

Så - før jeg smutter en og spiser den macaron, jeg fik med hjem, vil jeg kraftigt anbefale Jer at smutte forbi ;)





3 kommentarer:

  1. Det skal jeg helt sikkert prøve - mange tak for tippet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, lad os endelig vide hvad du synes <3

      Slet
  2. var du i praktik hos dem i folkeskolen for det vil jeg nemlig gerne og ville bare vide om de tager folkeskole praktikanter og måske lidt om hvad du lavede der.

    SvarSlet