8.12.12

Seje flødekarameller


 Ideen om seje flødekarameller på kolde decemberaftener, er langt fra min egen.
Den stammer heeelt tilbage fra da seje Camilla lavede sin version af Daim på sin blog(link) og jeg kopierede den. Da jeg havde lavet en ordentlig portion Daim var min karamel-lyst imidlertidligt stillet, men jeg vidste, det ikke ville vare længe før den var tilbage igen. Og tænk en gang, jeg havde ret!

Disse karameller er lavet på stort set samme måde som Camilla laver sine Daim, dem jeg har lavet er bare lidt blødere og skal derfor koges i mindre tid. Du får opskriften her, men pas på, for de er m e g e t vanedannende ;)

Flødekarameller
til ca. 25 stk.

150 g hvidt sukker
120 g smør
ca. 1 dl piskefløde
1 nip salt
evt. vaniljekorn eller revet appelsinskal

Lad sukkeret smelte i en tykbundet gryde ved mellem varme. Første gang jeg gjorde dette, tog det lang tid før gryden var varm, så du må endelig ikke blive bange hvis det samme sker for dig. Når sukkeret er smeltet, tager du hurtigt gryden af varmen og putter smørret i. Når det bruser, rør du med en ske til sukkermassen igen er ensartet, og så sætter du den tilbage over varmen. Lad massen varme kort og hæld så fløden og saltet(og vanilje eller lign) i, og rør godt rundt igen. Lad karamellen stå over blusset i ca. 3 minutter mere, indtil du kan trække et mønster med en ske og de bliver hængende i et par sekunder.

Voilá !
-karameller lige til at gøre din tandlæge sur! ;)

2 kommentarer:

  1. De ser fantastiske ud, sådan en portion ville pynte så fint blandt julekonfekten - tak for inspiration! :-)

    Glædelig 2. advent,
    Chris

    SvarSlet
  2. Tak, de er så lækre!
    Det var så lidt, glædelig 2. advent til dig også :)

    SvarSlet