25.6.13

she said lemon, right? | 1 års fødselsdag



For præcis 368 dage siden, fór tanken om citroner og kager gennem vores hoveder for første gang.
Vi havde mødt hinanden nogle gange før til familiefødselsdage, men havde ikke delt andet end et desperat blik over flødeskumskagerne.
Nok ligepræcis det desperate blik, der afslørede vores begges søde tand, men også viste en del desperation over mængden af fondant, gjorde at vi kom til at snakke sammen rigtigt.
3 dage senere mødtes vi på verdens hyggeligste café på Istedgade. Der sad vi i næsten fire timer med hver vores laptop, hvor vi snakkede om lemon, she said's koncept og om vores drømme.
Vi snakkede og snakkede, tastede og tastede, fyldte os med masser af koffein og til sidst cyklede vi hjem hver for sig, med følelsen af at noget nyt var begyndt.

Så skrev vi dette meget ærlige indlæg om noget fantastisk, fejlagtigt og finurligt, og om os, de to bag skærmen.

Og ja, det lyder eventyr-agtigt, men faktisk er det også en lille smule et eventyr.
For nu, 1 år senere, er vi de bedste venner, og vi har delt m a n g e kopper kaffe, grin og tanker om lemon, she said siden.


TAK!
Fordi i følger med, fordi i er vores største kritikere, fordi i bringer os tættere sammen, fordi i sætter pris på det vi laver.
TAK!

Kram og kærlighed
Lulu & Liva.

Ps:
Tro det eller ej. Vi fældede rent faktisk en tåre over det her.
Nok fordi det er vildt skræmmende at tænke på, at vi var 1 enkelt stykke fondantkage fra, ikke at blive veninder <3


4 kommentarer:

  1. Tillykke med det piger! Nyder at følge med :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinds tak søde Hannah! Det er vi glade for at høre :)

      Slet
  2. Stort tillykke! Det er en fornøjelse at følge med - I laver de lækreste ting <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det er vi glade for, at du synes! :)

      Slet